Jeg blev nødt til lige at skrive et hurtigt indlæg om Kanon Wakeshima da hendes sang "Still Doll" er hoppet tilbage på min spilleliste (På trods af at det normalt ikke er den genre jeg bevæger mig mest i). Sangen, og sangerinden i det hele taget, er bedst kendt fra slutsangen til første sæson af animéen Vampire Knight, men det er mere hendes evner på en cello jeg beundrer. Hun har da også spillet siden hun var tre år gammel og jeg synes bestemt celloen er en af de ting der er med til at gøre hendes musik anderledes. Jeg har hendes album "Shinshoku Dolce", men for mig bliver et helt album dog lidt for ensformigt. Kanon Wakeshima er ligemeget hvad helt sikkert et lyt værd og derfor sidder "Still Doll" nu igen fast i min hjerne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar